Om bilplejegruppen


Ziebart Tidycar bilplejecentrene på Middelfartvej og Odensevej i Odense, Grønnemosevej i Svendborg og Energivej i Ballerup har skiftet navn til Bilplejegruppen.

 

Hen over sommeren har Ziebart Tidycar kæden skiftet ejer, og vi har besluttet, at tiden var inde til at stå på egne ben. Derfor hedder vores bilplejecentre med virkning fra den 1. september 2010 Bilplejegruppen. Navnet er nyt, men bilplejen er den samme høje kvalitet som hidtil. Navnet er valgt, fordi det umiddelbart signalerer, hvad firmaet tilbyder sine kunder - bilpleje, herunder bilvask og indvendig rengøring af biler, lakforsegling, smart reparation af sæder, interiør, buler og ridser samt klargøring af nye og brugte biler for bilforhandlere.

 

Autoriseret Ditec forhandler

Samtidig med navneskiftet har man valgt at foretage et skifte på produktsiden. Fremover bruger man bilplejeprodukterne fra Ditec og er blevet autoriseret Ditec forhandler. Ditec bilplejeprodukter har været på markedet i over 30 år og er gennemtestet og anbefalet af FDM, motorredaktionen på Jyllands-Posten og den svenske udgave af Teknologisk Institut.

 

Ditec bilplejeprodukter rangerer blandt de absolut bedste. Således er Ditec lakforsegling tokomponent og derfor hårdere og meget holdbar. Desuden er Ditec landsdækkende med 70 butikker rundt om i Danmark. Det betyder, at en kunde, som flytter fra området hen til en anden landsdel, kan fortsætte lakbehandlingen i den nærmeste lokale Ditec forhandler. Desuden fortsætter vores garantiordninger uændret og det samme gælder vores priser.

 

Grundige og overholder tørretider

Medarbejderne hos Bilplejegruppen har været på et todages kursus hos Ditec for at lære de nye bilplejeprodukter at kende til bunds. En sådan grundighed er i det hele taget kendetegnede for bilplejegruppen. Vi er grundige i alt, hvad vi fortager os, og overholder omhyggeligt tørretiderne for de forskellige bilplejeprodukter. Det er altafgørende for at opnå et godt resultat. Eksempelvis kommer vi over en bil seks gange, når vi lager en Ditec lakforsegling.

 

Med en lakforsegling eller lakkonservering bevarer bilen sin værdi længere. Den hinde, der lægges uden på lakken, gør, at der ikke slides på lakken, og at den ikke falmer, fordi forseglingen beskytter mod solens ultraviolette stråler. Lader man sin bil lakforsegle fra ny, bliver den ved med at fremstå som ny. den daglige slitage fra vejr og vind, sol, vejsalt m.m. når ganske enkelt ikke ind til lakken pga. hinden fra bilplejeprodukterne.

 

Ansvarsbetingelser

Bilplejegruppen A/S kan alene drages til ansvar for produkter/ydelser, der er behæftet med væsentlige fejl eller mangler hidrørende fra mangelfuld udførelse eller anvendelse af dårlige/uegnede komponenter eller andre materialer, som er leveret og supporteret af Bilplejegruppen A/S. Forudsat at Bilplejegruppen A/S har handlet forsvarligt og foretaget alle rimelige og relevante handlinger for at forhindre problemets opståen, kan Bilplejegruppen A/S ikke drages til ansvar for følgende omstændigheder:

  • Brand
  • Tyveri og/eller hærværk
  • Vandskade